Vil du skabe fokuserede møder, så indfør tidsafgrænsede pauser, hvor mødedeltagerne tier stille. Det giver dem tid til at tænke, før de svarer. Lyder det nemt? Det er det faktisk ikke.
 
Øjenbrynene bliver som regel løftet en smule, når jeg første gang fortæller, at jeg arbejder med Silent Co-creation - en metode, der ved hjælp af stilhed kan skabe mere fokuserede møder. På den ene side kan det lyde enkelt og banalt, mens det på den anden side kan lyde mærkeligt og akavet.
 
Inden jeg forklarer, hvorfor stilhed er den vigtigste forudsætning for fokuserede møder, vil jeg gerne præsentere dig for en udtalelse fra en tidligere skeptiker:
 
”For NETVÆRK for erfarne IT-projektledere (IT-Pl.dk) hyrede jeg Bastian til at give en præsentation af Silent Co-creation. Som udgangspunkt var mange af os skeptiske og kunne ikke lige se fidusen i at bruge tid til stilhed, det måtte jo være at spilde tid på .... ingenting??

Bastian formåede på 2½ time at vende mit verdensbillede i forhold til, hvad det betyder for slutproduktet, at alle de klogeste - også de introverte - blive hørt i en beslutningsproces. Og hvor simpelt det kan opnås med Silent Co-creation, både i små og store grupper. Det er nærmest paradoksalt, at Bastians referencekunder oplever resultater af højere kvalitet - hurtigere.

Med værktøjet kan jeg og mine projektdeltagere få mere arbejdsglæde og mindre stress.

Tak, Bastian, for at dele stilheden med os!” – Mogens W. Brolin
 
Hvorfor stilhed er den vigtigste forudsætning for fokuserede møder
Har du prøvet at sidde på et møde og betragte de sociale dynamikker, der udspiller sig? Små magtkampe, hvor deltagerne kæmper om ordet, om at virke klogest, sjovest eller udvise lederskab. Folk afbryder og lytter til sig selv, men ikke til hinanden og sandsynligheden for, at de mest intelligente løsninger kommer på bordet, er forsvindende lille. Det siger sig selv, at denne dynamik ikke giver virksomheder eller organisationer de bedste forudsætninger for at løse deres udfordringer.
 
Vil du have fokuserede og effektive møder, er løsningen derfor hverken at tale mere, hurtigere eller højere. Tværtimod handler det om at indføre ’intelligente mellemrum’ i løbet af mødet.  Og hvad er så det?
 
Intelligente mellemrum er en tidsafgrænset periode, hvor mødedeltagerne tier stille. Det kunne f.eks. være 30 sekunder, efter det første punkt på dagsordenen er blevet præsenteret. De intelligente mellemrum har en lang række afledte effekter, hvis de implementeres rigtigt. Nedenfor har jeg udvalgt fem effekter, ’intelligente mellemrum’ medfører:

1. Mødedeltagerne tænker, før de taler.
2. Mødedeltagerne husker bedre, hvad der er blevet diskuteret og besluttet.
3. Der skabes respekt og nærvær blandt mødedeltagerne.
4. Taletiden bliver mere ligeligt fordelt.
5. Møderne bliver kortere og mere fokuseret.

 
Har du hørt om Project Aristotle?
I 2012 indledte tech-giganten Google studiet Project Aristotle, der undersøgte hundredevis af Google-Teams: Hvorfor fejler nogle, mens andre lykkes? Nogle af virksomhedens dygtigste statistikere, organisationspsykologer, sociologer og forskere blev samlet. De startede med at gennemgå den akademiske litteratur, der beskrev, hvordan teams virkede, og hvad der skabte gode teams. På den baggrund kunne folkene bag Project Aristotle opstille en række målbare parametre: Hvor ofte laver teamet noget sammen udenfor arbejdspladsen? Har de en lignende uddannelsesmæssig baggrund? Er de primært ekstroverte eller introverte?
 
Men ligegyldigt hvordan forskerne sammenholdt dataen, kunne de ikke finde sammenhænge og tendenser. Nogle af Google’s mest effektive teams var venner udenfor arbejdet, andre var sammensat af mennesker, der aldrig talte sammen udenfor arbejdet.
Som en af lederne bag projektet udtalte:
 
”At Google, we’re good at finding patterns,”
 
”There weren’t strong patterns here.”
 
Opskriften på det perfekte team lå altså gemt et andet sted. Forskerne var flere gange stødt på psykologer og sociologer, der i deres studier, i stedet for individuelle kriterier og sammensætningen heraf, havde fokuseret på gruppenormer. Fokusset på gruppenormener blev det store gennembrud. Pludselig kunne forskerne se sammenhænge, og opskriften på perfekte teams begyndte at tage form. Efter at have studeret mere end 100 teams i over et år kunne Projekt Aristotle konkludere, at normer var nøglen til det perfekte team, og at særligt to gruppenormer var afgørende for succesfulde teams:

1. Psychological Safety - Tilliden til at nye forslag ikke bliver gjort til grin.
2. Equality in distribution of conversational turn-taking - Ligeligt fordelt taletid.

 
Udfordring er, hvordan man kan skabe en psykologisk tryghed i en gruppe og sørger for, at taletiden bliver ligeligt fordelt mellem personerne i gruppen.

Mit svar er Silent Co Creation, der med nogle helt konkrete teknikker hæver den sociale intelligens i en gruppe f. eks. under et møde.
 
Hvordan indfører jeg Silent Co-Creation på min arbejdsplads?
De fleste ledere ved, at alt forandring er svær. Udfordringen bliver ikke mindre, når du skal implementere Silent Co-Creation, der ofte vil blive mødt med skepsis. Medarbejderne vil synes, at det er akavet, mærkeligt og højst sandsynligt spild af tid, hvis du ikke giver dem den rette indføring i, hvorfor denne metodik kan gavne virksomheden.
 
Implementeres Silent Co-Creation ikke korrekt, bliver det en fuser, og det kommer muligvis aldrig til at fungere, fordi dine kolleger nu vil være endnu mere kritiske overfor værktøjet.
 
Silent Co-Creation som metode skal præsenteres med autoritet, ro og den teoretiske ballast, hvis mennesker, der ikke er bekendt med effekterne, skal købe ind på præmissen.
 
Skal du arbejde med Silent Co-Creation for første gang, vil jeg anbefale dig at sætte dig grundigt ind i teorien bag, effekterne og forberede dig på de kritiske spørgsmål, der kan komme.
 
Vil du føle dig helt sikker, kan du blive klædt på gennem mit kursus i Silent Co-creation facilitering - https://www.bastianovergaard.dk/kursus.html

Jeg er booket til at give mandat til stilheden på årets folkemøde. Og nu står jeg her. Omringet af balloner, bornholmere og berusede politikere.

Selvom jeg næsten er ved at spise min mikrofon, kan jeg ikke komme tæt nok på til at overdøve larmen fra havnen. Jeg kigger til venstre og ser en gruppe mennesker, der læner sig op af et rækværk. De lytter dovent til mig.

Der er ingen loyalitet og endnu mindre tålmodighed hos "mit" publikum. Jeg taler om stilhed. Men mine ord bidrager blot til det støjende cirkus.

Lige indtil.

Stilhed.

Ja, lige indtil jeg standser min ordstrøm.

I det sekund sker der noget. Folk omkring mig holder vejret. Deres pupiller udvider sig. De er tilstede. Lyttende.

For hvad ...

... hvad siger jeg efter stilheden?

Jeg siger, at vi taler med cirka 150 ord i minutter, og at det bliver til 9000 støjende ord i timen, hvilket svarer til 22 tætskrevne A4-sider. At vores hjerner ikke kan håndtere så mange input. Og at det derfor er useriøst at holde møder uden mellemrum.

De lytter.

Jeg holder endnu en pause. Længe.

De lytter endnu mere intenst.

Jeg fortæller om hygge-ordnanisten, der elsker sin egen stemme. Magt-ordnanisten som ofte er politiker. Og tvangs-ordnanisten som bare ikke kan stoppe sig selv. Jeg anbefaler, at ordstyrere skaber plads til stilheden. Bare 10 sekunders stilhed i de politiske debatter ville gøre en verden til forskel.

Og så er mit indlæg slut. Publikum kommer hen til mig. De HØRTE hvert et ord. Midt i larmen.

Men her kommer jeg så til min sørgelige aha-oplevelse.

For efterfølgende oplever jeg debatter med kloge, velmenende og dygtige mennesker. Politikere og eksperter med masser på hjerte. Og moderatorer som selv afbryder for at lufte deres tanker.

På et tidspunkt hører jeg en finans-ekspert som opremser den ene vigtige pointe efter den anden. Detalje på detalje. Uden stopklods. Og efter nogle minutter holder jeg op med at lytte efter.

Mine øjne og tanker flakker. Ligesom de har gjort til de mange møder og konferencer, jeg har været til.

Hvor er det dog synd for dem, tænker jeg. De er kommet helt til Bornholm for at blive hørt. For at give deres stemme til kende i vores demokratiske samfund. Men hvor meget forskel gør de, hvis ingen lytter?

Havde de dog bare stoppet op en gang imellem. Holdt et øjebliks stilhed. Sikret sig at vi alle var til stede. Så ville de have gjort deres arbejde.

Vi står foran kæmpe udfordringer. Vi har brug for total nytænkning, disruption eller kald det, hvad du vil.

Derfor har vi ikke råd til  at samles til (folke)møder og konferencer, hvor vi blot druknes i overflødige ord.

Vi må skære ind til benet. Skære støjen fra. Og virkelig lytte.

Det hjælper ikke at råbe højere i mikrofonen. Tværtimod må vi være stille. Sammen.

Dette gælder også i organisationer, der kræver innovation og effektivitet. Der er mange gevinster at hente, hvis vi udfordrer talens magt og giver plads til stilheden. Måske endda gevinster vi ikke kan sætte ord på i dag.

Historiens største tænkere har længe hyldet stilheden. Og lad mig slutte med Wittgensteins berømte ord om stilhed:

"What we cannot speak about, we must pass over in silence"

Stilhed er blevet en mangelvare. Det er også noget, vi taler meget om for tiden. I en hverdag med stigende støj og stress har flere danskere fået øjnene op for gevinsterne ved stilhed. Og der er snart ikke det stilhed ikke kan. Give dig fornyet energi, styrke dit immunforsvar og gøre dig mere kreativ. Men kan det nu også passe. Er stilhed bare en dille og for godt til at være sandt?

Af Bastian Overgaard,
Foredragsholder og ekspert i stilhed

En ny artikel fra Harvard Business Review påstår, at jo mere travl du er, jo mere har du brug for stilletid. Artiklen henviser til ny forskning, der afslører hvordan stilhed nulstiller nervesystemet, hjælper os med at holde på vores energi og gør at vores hjerne kan tilpasse sig de komplekse miljøer, vi lever i.

I laboratorieforsøg på Duke Medical School fik man sig en stor overraskelse da man udsatte mus for forskellige former for lyd. Det viste sig, at den kontrolgruppe der blev eksponeret for stilhed begyndte at udvikle hjerneceller i hippocampus, som er den del af hjernen, der har med indlæring og hukommelse at gøre.

Det banebrydende forsøg understøtter Dr. Helen Lees fra Stirling University, der har skrevet bogen "Silence in Schools." I følge Lees har stilhed i klasseværelset en markant indflydelse på elevernes eksamensresultater. Og ikke nok med det. Stilhed styrker også elevernes selvtillid og minimerer den dårlige opførsel, som kan give enhver lærer grå hår i hovedet.

Var Harry Potter blevet en verdenssucces uden stilhed? Forfatteren JK Rowling gør i hvert fald hvad hun kan for at undgå støjen fra vor tids overkommunikation, når hun arbejder. For hende er det naturligt at inddrage stilhed i sit liv og arbejde. Ganske ligesom flere af vor tids mest indflydelsesrige tænkere.

Den amerikanske forfatter og filosof Henry David Thoreau var naturelsker og brugte stilheden til at udtænke sine historiske tanker om etik. Det samme gælder psykiateren Carl Jung. Og en af historiens mest kendte forfattere Franz Kafka, gav for hundrede år siden følgende poetiske råd til alle, der ønsker at skabe noget nævneværdigt:

“Du behøver ikke at forlade rummet…
Forbliv siddende ved dit bord og lyt…
Du behøver ikke at lytte, vent blot
Vent ikke engang, vær helt stille og alene
Verden vil da frivilligt åbne sig for dig umaskeret
Den har intet valg
Den vil rulle sig i ekstase for dine fødder.”

Stilhed er ikke blot forbeholdt kunstnere og forfattere. De fleste virksomheder og organisationer, der ønsker at styrke nytænkning, innovation og effektivitet bør tage stilheden alvorligt. Harvard Professor Theresa Amabile, har i 30 år forsket i produktivitet og kreativitet på arbejdspladser. Og hendes klare anbefaling til virksomheder er at afsætte mellem 30 og 60 minutters stilhed og "quiet time" i løbet af arbejdsdagen. Det vil ikke bare gøre den enkelte medarbejder mere kreativ og effektiv. Det vil også mindske risikoen for stress og udbrændthed.

Synes du at en halv times stilhed om dagen lyder urealistisk? Så start med mindre. Ganske få minutters stilhed kan give dig gevinster i en travl arbejdsdag. Og der er flere måder at finde frem til roen, klarheden og kreativiteten i en støjende hverdag. Justin Talbot-Zorn og Leigh Marz giver i Harvard Business Review følgende 4 tips til stilhed, som jeg har suppleret med mine erfaringer med professionel stilhed:

Luk døren eller gå en tur. Bare find et stille sted, hvor du kan meditere eller reflektere uden forstyrrelser. Ganske få minutters stilhed er nok til at nulstille en stresset og overbebyrdet hjerne. Og det kan betale sig for din virksomhed. Det kan nemlig være en rigtig dårlig forretning, når du og dine kolleger udsættes for overkommunikation.

Hjerneforskere har påvist hvordan vores hjerne ganske enkelt lukker ned og bliver dummere, når den udsættes for alt for mange informationer på en gang. Ved hjælp af fMRI-scannere kan man observere hvordan forsøgspersoner begyndte at tage dårlige og dårligere beslutninger, jo flere informationer, de skulle forholde sig til.

Tænk nu på de mange møder, du går til, hvor der tales uafbrudt og deles informationer på kryds og tværs. Prøv at tale med dine kolleger om fornuften i at investere ganske få minutter i stilhed. Du vil måske blive overrasket over, hvor trætte de også er af støjen.

Du kan også lade dig inspirere af danske Lise Terp, der rådgiver og holder foredrag om mikropauser. I følge hende giver mikropauser dig øget koncentration, øget overblik, øget iderigdom og bedre trivsel.

Læs også Ordnani - han ordnanerede under hele vores første date

Nye undersøgelser viser, at naturen har en beroligende effekt på vores krop og tanker. Selv korte ophold i grønne omgivelser skaber dramatisk fald i kroppens stresshormoner. Og det at opleve stilhed i naturen har vist sig at afhjælpe depression. Men kommer det egentlig bag på dig?

Der er selvfølgelig ikke helt stille, når vi kan høre lydene af fuglefløjt og vinden i træerne. Men vores hjerne opfatter disse naturlige lyde som stilhed modsat den mekaniske eller elektroniske støj, de fleste af os udsættes for i vores moderne liv. Den menneskeskabte støj er blevet et usynligt stresselement, som gør os syge. Selvom vi tilpasser os kan vi ikke lukke ørerne for den stigende trafikstøj fra biler og flytrafik. Undersøgelser fra Kræftens Bekæmpelse viser da også, at en stigning på 10 dB trafikstøj giver 330 flere hjertetilfælde om året i Danmark.

Du kan lade dig inspirere af denne artikel i Business Insider, der giver 11 videnskabelige grunde til, at du skal tilbringe mere tid udenfor. Her spiller stilhed i den grad også ind.

Det kan være sundt for kroppen at faste. Det giver den en pause fra at skulle fordøje, det vi spiser. På samme måde er det sundt for os at skære ned på de mange informationer, vi får fra mails, radio og tv. Du behøver ikke total stilhed, bare det at du oplever "medie-stilhed" giver din hjerne en vigtig time-out.

Prøv at forlad kontoret eller hjemmet i 20 - 30 minutter uden din telefon. Mærker du en nervøs følelse af at være "nøgen" uden din telefon (eller smartphone) efter så kort tid? Ja, så ved du, at du har et problem. Overvej hvor meget stærkere du vil føle dig, hvis du ikke var afhængig af denne lille genstand.

Du kan også overveje, hvor nødvendigt det er at følge med i nyhederne flere gange om dagen. Er det nødvendigt for dit professionelle arbejde, at vide præcis hvad der skete for fem minutter siden på den anden side af jorden? Giv dig selv den udfordring at undgå alle nyheder i tre dage. Og spørg efterfølgende dig selv om du gik glip af noget nævneværdigt. Hører du til blandt de rigtig modige, kan du også holde dig fra Facebook, Linkedin og lignende medier i de tre dage.

Hvis du virkelig vil opleve en detox fra støj, stress og konstant informationer, så anbefaler artiklen i Harvard Business Review, at du tager springet. Det kan virke fremmed og grænseoverskridende for mange, men selv et kort ophold i stilhed vil gøre en stor forskel.

På et ophold i stilhed vil du opdage, at du kommer i kontakt med din intuition og en dybere lytten. Når du ikke er konstant påvirket af støj og udefrakommende informationer, bliver det nemmere at mærke, hvad der virkelig betyder noget for dig. Du får et større overblik og kan hæve dig op i et helikopterperspektiv.

I stilheden kan du med fordel tage de store beslutninger i dit liv. Du kan tage de livsvigtige valg, som du nemt kan komme til at udskyde i en stressende hverdag.

Flere og flere eksperter anbefaler stilhed, som et middel mod stress. Og mange af rådene handler stadig om meditation og indre stilhed. Men ofte kræver det stor personlig viljestyrke at være disciplineret omkring meditation og mindfulness. Derfor er du også helt normal, hvis du forgæves har prøvet at få meditation og indre stilhed ind i din hverdag.

Mange mennesker undervurderer hvor stort presset er fra en omverden. Der er hele tiden noget andet, vi kan gøre. Utallige opgaver der venter. Og en masse distraktioner, som gør det svært at meditere.

Et godt råd kan derfor være at aftale stilheden sammen med andre. Du behøver ikke engang meditere. Blot det at være stille sammen skaber et frirum til ro, fordybelse og indre stilhed. Det gør, at presset ikke er på dine skuldre alene. Når stilhed samskabes i fællesskab bliver du helt automatisk holdt fast. Det afhænger ikke af din viljestyrke alene.

Samskabt stilhed kræver blot, at I er flere om at holde stilheden i et aftalt tidsrum. Det kan være helt ned til 1 - 3 minutter.  Især hvis du vil have stilhed ind på din arbejdsplads er det vigtigt at udarbejde nogle fælles retningslinjer for hvornår I er stille, og hvornår I taler.

Stilhed på arbejdspladsen er ikke den enkelte medarbejders ansvar, men noget der skal besluttes og sættes i gang af ledelsen. Et godt sted at starte er de interne møder, hvor I alligevel er samlet. Her kan det have stor effekt, at inddrage stilhed som et aktivt element på mødet.

Læs også Problemet med mindfulness

En af de danske organisationer, der for tiden bliver omtalt for deres konkrete anvendelse af stilhed i møder er Region Midtjylland Specialområde Hjerneskade. Her har flere ledere og konsulenter taget kursus i mødeteknologien Silent Co-creation, hvor de har lært at vekselvirke mellem tale og stilhed.

Trods de mange positive gevinster ved stilhed, er der stadig mange, der kan have modstand på den. Vi kender alle til akavet stilhed og den stilhed, der bliver brugt som et våben. Og hvis en medarbejder hører til den ekstroverte og meget kommunikerende type, kan han måske tænke, at stilheden vil være ganske ubærlig.

Så det er helt naturligt, at vi kan have negative associationer på stilheden. Derfor er det også vigtigt stilhed i møder bliver introduceret rigtigt på arbejdspladsen. Og at stilheden tilpasses den enkelte organisations mødekultur. I Region Midtjylland Specialområde Hjerneskade har man som udgangspunkt taget 10%-reglen til sig.

Efter et fire timers kursus i Silent Co-creation har lederne implementeret Silent Co-creation på deres egen måde. Der er mange måder at facilitere stilhed i møder, men hovedreglen har hos Region Midtjylland været at afsætte 10 procent af mødetiden til fælles stilhed og refleksion.

Det betyder typisk at et møde på en times varighed vil have tre sekvenser med 2 minutters stilhed. Denne form har vist sig at fungere i regionen, hvor en spørgeskemaundersøgelse blandt lederne efter to måneder indikerede at møder er blevet 20 procent mere effektive.

Udover de tre "pauser" med stilhed, kan lederne også bruge stilheden ad hoc. Det kan for eksempel være en fordel, at tage en stille time out, hvis en diskussion ryger ud ad en tangent. Her er det vigtigt, at mødelederen fra starten har introduceret brugen af stilhed, så alle mødedeltagere er med på ideen. Stilheden skal ses som et konstruktivt værktøj, som alle kan se meningen med. Ellers kan den virke irettesættende og undertrykkende. 

Læs mere om Silent Co-creation som mødeteknologi

Du kan læse artiklen i Harvard Business Review her. Eller læse om de danske resultater med stilhed i møder i Politiken, Aarhus Stiftidende Erhverv eller på DR.dk.

Læs også Ordforurening koster milliarder for danske virksomheder

Du sidder i et internt møde med to kollegaer. I skal løse en akut udfordring.

Kollega A starter: Novo Nordisk har gode erfaringer med løsning A, derfor bør vi...
Kollega B fortsætter: Min søns spejderklub har gode erfaringer med løsning B, så ...

Hvem lytter du til?

Psykolog Daniel Kahneman, modtager af Nobeprisen i økonomi, har i utallige forsøg vist, hvor nemme ofre vi er over for ubevidst påvirkning. Kahnemans forskning afslører, hvor svært det er, at tænke selvstændige tanker, når vi først er blevet primet.

Der skal ganske få ord til at prime din hjerne.

En sætning der starter med Novo Nordisk har kan prime din hjerne til at opfatte løsning A som den mest professionelle og fornuftige. Men hvad nu hvis den helt rigtige og innovative ide for jeres virksomhed kommer fra min søns spejderklub?

Du kan ikke trække din association tilbage, når den først er skabt.

I eksemplet her skulle der kun 2-3 ord til. Overvej konsekvenserne i interne møder, der kræver optimal videndeling, mens titusinde ord udveksles mere eller mindre ubevidst?

Traditionelle møder er tikkende bomber under reel videndeling, innovation og udnyttelse af alles kompetencer. Som professionel møde-facilitator er det derfor mit job, at forholde mig til alle den psykologiske støj, der kan opstå, når mennesker mødes.

Mit bedste råd til dig: Begræns deltagernes taletid

Ved at begrænse taletiden tvinger du deltagerne til at formulere sig skarpere. Du slipper for medarbejdere, der bruger unødig taletid på at gentage egne eller andres pointer. Husk at hvert ord skaber associationer, der kan tage fokus fra mødets mål og resultater. Du frigiver også værdifuld tænketid til de introverte medarbejdere, der ikke altid kommer til orde, når de gode talere kæmper om taletiden.

Det er helt ok at afsætte stilhedspauser til individuel refleksion

Du kan måske frygte, at det bliver for langhåret, men individuelle refleksionspauser af 1-2 minutter er et helt pragmatisk forsvar mod priming. Du vil ikke ønske, at jeres løsninger kun påvirkes af dem, der råber højest. Ved at placeres små pauser mellem fx spørgsmål og plenumudveksling får alle mulighed for at associere frit inden de bliver påvirket af andres svar og holdninger. Derved sikrer du optimal udnyttelse af alles viden, ideer og kompetencer. Brug især dette på længere medarbejder-workshops.

Gør stopuret til kongen af mødet

Stopuret er mit absolut vigtigste værktøj. Som mødeleder kan det føles ubehageligt at skære igennem talen og sikre at pauserne bliver overholdt. Ved at introducere tiden som øverste myndighed gør du styringen neutral. Når alarmen ringer (på din telefon) ved alle, at det er tid til at tie eller tale.

Vil du undgå at spilde tid og ressourcer? Så start med at udfordre ideen om fri taletid på interne møder. Det kan du gøre med Silent Co-creation.

Du kan her læse de overraskelser Finansforbundet fik, da jeg på et 90 minutters møde afsatte hele 18 minutter til strategisk placeret Silent Co-creation.


Bastian Overgaard, foredragsholder og facilitator
Telefon 60 60 98 89
www.mindresnak.nu

Kender du typen? Se hvem du aldrig skal invitere, hvis du ønsker tidseffektive, resultatorienterede og nærværende interne møder.


1. Dem der taler før de tænker

Når nogle stiller dem et spørgsmål vil de gerne virke kvikke og kompetente. De vil hellere dø end at sidde i bare 10 sekunders stilhed, mens de rent faktisk tænker sig om. Derfor svarer de hellere straks og bruger værdifuld mødtid på at tale sig varme. Og når svaret kommer er det pakket ind i så meget støjende overkommunikation, at budskabet nemt drukner.

2. Dem der kommer off topic

De kan kan blive frygteligt inspireret af deres egne ord. En association fører hurtigt til et job de engang havde, hvilket minder dem om en oplevelse på motorvejen i morges, hvilket får dem til at bruge 4 minutter på at dele en holdning langt fra mødets agenda.

3. Dem der tror, at de stadig går i gymnasiet

Engang opfordrede deres lærer dem til at sige så meget som muligt for at få højere karakterer. De rakte gladeligt hånden op i tide og utide for at blive hørt. Om de så skulle gentage det, der allerede var blevet sagt. Nu er de voksne, men strategien holder ved. Desværre stjæler de (stadig) taletid fra de mere analytiske stille typer, som ikke kan bidrage med afgørende videndeling.

4. Dem der gentager det andre lige har sagt

De spilder gerne det fjerde punkt på at gentage pointen fra tredje punkt. De skader dermed mangfoldig videndeling. Men de bliver hørt. Igen og igen. Fjerde punkt kunne have givet dig et nyt værdifuldt input, fx om lederens rolle i det effektive møde. Men det blev til en gentagelse i stedet.

5. Dem der har aldrig været til mødet

Før de mødtes havde de lige været til et andet møde. Deres hjerner er ikke klar til denne omstilling, og de når slet ikke at blive nærværende i mødet før det er slut. Efter at have tænkt på alt muligt andet og måske endda tjekket deres smartphone undervejs haster de videre til næste møde. I virkeligheden kan man sige, at de aldrig rigtig har været til mødet.

LÆS OGSÅ: ORDNANI - HAN ORDNANEREDE PÅ VORES FØRSTE DATE

Listen kunne være meget længere, men allerede nu rejser den to spørgsmål:

1. Ville der overhovedet være møder på din arbejdsplads, hvis disse typer ikke måtte komme med?
2. Hvordan sikrer du fuldt udbytte af interne møder, hvor ovenstående typer er repræsenteret?

Og tre svar:

1. Du kan ikke undgå disse typer. Og med lidt selvindsigt vil du også genkende nogle af dem i dig selv.
2. Du kan kun løse problemet ved at gribe om sagens kerne: For meget snak og for lidt fokus.
3. Løsning: Gør det uncool at snakke meget og skab klare strukturer, der begrænser taletid i dine møder. Afprøv nye mødeformer der skabe eftertanke, nærvær og respekt om jeres ord.
   

LÆS OGSÅ: SILENT CO-CREATION - MARKANT BEDRE RESULTATER MED BEGRÆNSET TALETID

Del din holdning til interne snakkemøder i kommentarfeltet, og del meget gerne dette indlæg med andre.