|
"Et møde uden stilhed er som en skrivemaskine uden mellemrumstast."
– Bastian overgaard |
|
 Vil du skabe fokuserede møder, så indfør tidsafgrænsede pauser, hvor mødedeltagerne tier stille. Det giver dem tid til at tænke, før de svarer. Lyder det nemt? Det er det faktisk ikke.
Øjenbrynene bliver som regel løftet en smule, når jeg første gang fortæller, at jeg arbejder med Silent Co-creation - en metode, der ved hjælp af stilhed kan skabe mere fokuserede møder. På den ene side kan det lyde enkelt og banalt, mens det på den anden side kan lyde mærkeligt og akavet. Inden jeg forklarer, hvorfor stilhed er den vigtigste forudsætning for fokuserede møder, vil jeg gerne præsentere dig for en udtalelse fra en tidligere skeptiker: ”For NETVÆRK for erfarne IT-projektledere (IT-Pl.dk) hyrede jeg Bastian til at give en præsentation af Silent Co-creation. Som udgangspunkt var mange af os skeptiske og kunne ikke lige se fidusen i at bruge tid til stilhed, det måtte jo være at spilde tid på .... ingenting?? Bastian formåede på 2½ time at vende mit verdensbillede i forhold til, hvad det betyder for slutproduktet, at alle de klogeste - også de introverte - blive hørt i en beslutningsproces. Og hvor simpelt det kan opnås med Silent Co-creation, både i små og store grupper. Det er nærmest paradoksalt, at Bastians referencekunder oplever resultater af højere kvalitet - hurtigere. Med værktøjet kan jeg og mine projektdeltagere få mere arbejdsglæde og mindre stress. Tak, Bastian, for at dele stilheden med os!” – Mogens W. Brolin Hvorfor stilhed er den vigtigste forudsætning for fokuserede møder Har du prøvet at sidde på et møde og betragte de sociale dynamikker, der udspiller sig? Små magtkampe, hvor deltagerne kæmper om ordet, om at virke klogest, sjovest eller udvise lederskab. Folk afbryder og lytter til sig selv, men ikke til hinanden og sandsynligheden for, at de mest intelligente løsninger kommer på bordet, er forsvindende lille. Det siger sig selv, at denne dynamik ikke giver virksomheder eller organisationer de bedste forudsætninger for at løse deres udfordringer. Vil du have fokuserede og effektive møder, er løsningen derfor hverken at tale mere, hurtigere eller højere. Tværtimod handler det om at indføre ’intelligente mellemrum’ i løbet af mødet. Og hvad er så det? Intelligente mellemrum er en tidsafgrænset periode, hvor mødedeltagerne tier stille. Det kunne f.eks. være 30 sekunder, efter det første punkt på dagsordenen er blevet præsenteret. De intelligente mellemrum har en lang række afledte effekter, hvis de implementeres rigtigt. Nedenfor har jeg udvalgt fem effekter, ’intelligente mellemrum’ medfører:
Har du hørt om Project Aristotle? I 2012 indledte tech-giganten Google studiet Project Aristotle, der undersøgte hundredevis af Google-Teams: Hvorfor fejler nogle, mens andre lykkes? Nogle af virksomhedens dygtigste statistikere, organisationspsykologer, sociologer og forskere blev samlet. De startede med at gennemgå den akademiske litteratur, der beskrev, hvordan teams virkede, og hvad der skabte gode teams. På den baggrund kunne folkene bag Project Aristotle opstille en række målbare parametre: Hvor ofte laver teamet noget sammen udenfor arbejdspladsen? Har de en lignende uddannelsesmæssig baggrund? Er de primært ekstroverte eller introverte? Men ligegyldigt hvordan forskerne sammenholdt dataen, kunne de ikke finde sammenhænge og tendenser. Nogle af Google’s mest effektive teams var venner udenfor arbejdet, andre var sammensat af mennesker, der aldrig talte sammen udenfor arbejdet. Som en af lederne bag projektet udtalte: ”At Google, we’re good at finding patterns,” ”There weren’t strong patterns here.” Opskriften på det perfekte team lå altså gemt et andet sted. Forskerne var flere gange stødt på psykologer og sociologer, der i deres studier, i stedet for individuelle kriterier og sammensætningen heraf, havde fokuseret på gruppenormer. Fokusset på gruppenormener blev det store gennembrud. Pludselig kunne forskerne se sammenhænge, og opskriften på perfekte teams begyndte at tage form. Efter at have studeret mere end 100 teams i over et år kunne Projekt Aristotle konkludere, at normer var nøglen til det perfekte team, og at særligt to gruppenormer var afgørende for succesfulde teams:
Udfordring er, hvordan man kan skabe en psykologisk tryghed i en gruppe og sørger for, at taletiden bliver ligeligt fordelt mellem personerne i gruppen. Mit svar er Silent Co Creation, der med nogle helt konkrete teknikker hæver den sociale intelligens i en gruppe f. eks. under et møde. Hvordan indfører jeg Silent Co-Creation på min arbejdsplads? De fleste ledere ved, at alt forandring er svær. Udfordringen bliver ikke mindre, når du skal implementere Silent Co-Creation, der ofte vil blive mødt med skepsis. Medarbejderne vil synes, at det er akavet, mærkeligt og højst sandsynligt spild af tid, hvis du ikke giver dem den rette indføring i, hvorfor denne metodik kan gavne virksomheden. Implementeres Silent Co-Creation ikke korrekt, bliver det en fuser, og det kommer muligvis aldrig til at fungere, fordi dine kolleger nu vil være endnu mere kritiske overfor værktøjet. Silent Co-Creation som metode skal præsenteres med autoritet, ro og den teoretiske ballast, hvis mennesker, der ikke er bekendt med effekterne, skal købe ind på præmissen. Skal du arbejde med Silent Co-Creation for første gang, vil jeg anbefale dig at sætte dig grundigt ind i teorien bag, effekterne og forberede dig på de kritiske spørgsmål, der kan komme. Vil du føle dig helt sikker, kan du blive klædt på gennem mit kursus i Silent Co-creation facilitering - https://www.bastianovergaard.dk/kursus.html  Jeg er booket til at give mandat til stilheden på årets folkemøde. Og nu står jeg her. Omringet af balloner, bornholmere og berusede politikere. Selvom jeg næsten er ved at spise min mikrofon, kan jeg ikke komme tæt nok på til at overdøve larmen fra havnen. Jeg kigger til venstre og ser en gruppe mennesker, der læner sig op af et rækværk. De lytter dovent til mig. Der er ingen loyalitet og endnu mindre tålmodighed hos "mit" publikum. Jeg taler om stilhed. Men mine ord bidrager blot til det støjende cirkus. Lige indtil. Stilhed. Ja, lige indtil jeg standser min ordstrøm. I det sekund sker der noget. Folk omkring mig holder vejret. Deres pupiller udvider sig. De er tilstede. Lyttende. For hvad ... ... hvad siger jeg efter stilheden? Jeg siger, at vi taler med cirka 150 ord i minutter, og at det bliver til 9000 støjende ord i timen, hvilket svarer til 22 tætskrevne A4-sider. At vores hjerner ikke kan håndtere så mange input. Og at det derfor er useriøst at holde møder uden mellemrum. De lytter. Jeg holder endnu en pause. Længe. De lytter endnu mere intenst. Jeg fortæller om hygge-ordnanisten, der elsker sin egen stemme. Magt-ordnanisten som ofte er politiker. Og tvangs-ordnanisten som bare ikke kan stoppe sig selv. Jeg anbefaler, at ordstyrere skaber plads til stilheden. Bare 10 sekunders stilhed i de politiske debatter ville gøre en verden til forskel. Og så er mit indlæg slut. Publikum kommer hen til mig. De HØRTE hvert et ord. Midt i larmen. Men her kommer jeg så til min sørgelige aha-oplevelse. Demokratiet drukner i støj For efterfølgende oplever jeg debatter med kloge, velmenende og dygtige mennesker. Politikere og eksperter med masser på hjerte. Og moderatorer som selv afbryder for at lufte deres tanker. På et tidspunkt hører jeg en finans-ekspert som opremser den ene vigtige pointe efter den anden. Detalje på detalje. Uden stopklods. Og efter nogle minutter holder jeg op med at lytte efter. Mine øjne og tanker flakker. Ligesom de har gjort til de mange møder og konferencer, jeg har været til. Hvor er det dog synd for dem, tænker jeg. De er kommet helt til Bornholm for at blive hørt. For at give deres stemme til kende i vores demokratiske samfund. Men hvor meget forskel gør de, hvis ingen lytter? Havde de dog bare stoppet op en gang imellem. Holdt et øjebliks stilhed. Sikret sig at vi alle var til stede. Så ville de have gjort deres arbejde. Stilhed giver velfærd Vi står foran kæmpe udfordringer. Vi har brug for total nytænkning, disruption eller kald det, hvad du vil. Derfor har vi ikke råd til at samles til (folke)møder og konferencer, hvor vi blot druknes i overflødige ord. Vi må skære ind til benet. Skære støjen fra. Og virkelig lytte. Det hjælper ikke at råbe højere i mikrofonen. Tværtimod må vi være stille. Sammen. Dette gælder også i organisationer, der kræver innovation og effektivitet. Der er mange gevinster at hente, hvis vi udfordrer talens magt og giver plads til stilheden. Måske endda gevinster vi ikke kan sætte ord på i dag. Historiens største tænkere har længe hyldet stilheden. Og lad mig slutte med Wittgensteins berømte ord om stilhed: "What we cannot speak about, we must pass over in silence" Ja, dine kommentarer gør en forskel. Ellers er det jo bare en monolog. Og hvis indlægget gav dig noget, vil det betyde meget, at du deler på Facebook, LinkedIn etc. Tak.
 Stilhed er blevet en mangelvare. Det er også noget, vi taler meget om for tiden. I en hverdag med stigende støj og stress har flere danskere fået øjnene op for gevinsterne ved stilhed. Og der er snart ikke det stilhed ikke kan. Give dig fornyet energi, styrke dit immunforsvar og gøre dig mere kreativ. Men kan det nu også passe. Er stilhed bare en dille og for godt til at være sandt? Af Bastian Overgaard, Foredragsholder og ekspert i stilhed Stilhed udvikler din hjerne En ny artikel fra Harvard Business Review påstår, at jo mere travl du er, jo mere har du brug for stilletid. Artiklen henviser til ny forskning, der afslører hvordan stilhed nulstiller nervesystemet, hjælper os med at holde på vores energi og gør at vores hjerne kan tilpasse sig de komplekse miljøer, vi lever i. I laboratorieforsøg på Duke Medical School fik man sig en stor overraskelse da man udsatte mus for forskellige former for lyd. Det viste sig, at den kontrolgruppe der blev eksponeret for stilhed begyndte at udvikle hjerneceller i hippocampus, som er den del af hjernen, der har med indlæring og hukommelse at gøre. Det banebrydende forsøg understøtter Dr. Helen Lees fra Stirling University, der har skrevet bogen "Silence in Schools." I følge Lees har stilhed i klasseværelset en markant indflydelse på elevernes eksamensresultater. Og ikke nok med det. Stilhed styrker også elevernes selvtillid og minimerer den dårlige opførsel, som kan give enhver lærer grå hår i hovedet. Stilhed gør dig kreativ Var Harry Potter blevet en verdenssucces uden stilhed? Forfatteren JK Rowling gør i hvert fald hvad hun kan for at undgå støjen fra vor tids overkommunikation, når hun arbejder. For hende er det naturligt at inddrage stilhed i sit liv og arbejde. Ganske ligesom flere af vor tids mest indflydelsesrige tænkere. Den amerikanske forfatter og filosof Henry David Thoreau var naturelsker og brugte stilheden til at udtænke sine historiske tanker om etik. Det samme gælder psykiateren Carl Jung. Og en af historiens mest kendte forfattere Franz Kafka, gav for hundrede år siden følgende poetiske råd til alle, der ønsker at skabe noget nævneværdigt: “Du behøver ikke at forlade rummet… Forbliv siddende ved dit bord og lyt… Du behøver ikke at lytte, vent blot Vent ikke engang, vær helt stille og alene Verden vil da frivilligt åbne sig for dig umaskeret Den har intet valg Den vil rulle sig i ekstase for dine fødder.” Stilhed er ikke blot forbeholdt kunstnere og forfattere. De fleste virksomheder og organisationer, der ønsker at styrke nytænkning, innovation og effektivitet bør tage stilheden alvorligt. Harvard Professor Theresa Amabile, har i 30 år forsket i produktivitet og kreativitet på arbejdspladser. Og hendes klare anbefaling til virksomheder er at afsætte mellem 30 og 60 minutters stilhed og "quiet time" i løbet af arbejdsdagen. Det vil ikke bare gøre den enkelte medarbejder mere kreativ og effektiv. Det vil også mindske risikoen for stress og udbrændthed. 4 enkle måder at få stilhed ind i dit arbejdsliv Synes du at en halv times stilhed om dagen lyder urealistisk? Så start med mindre. Ganske få minutters stilhed kan give dig gevinster i en travl arbejdsdag. Og der er flere måder at finde frem til roen, klarheden og kreativiteten i en støjende hverdag. Justin Talbot-Zorn og Leigh Marz giver i Harvard Business Review følgende 4 tips til stilhed, som jeg har suppleret med mine erfaringer med professionel stilhed: 1. Afbryd møder med 5 minutter stilhed Luk døren eller gå en tur. Bare find et stille sted, hvor du kan meditere eller reflektere uden forstyrrelser. Ganske få minutters stilhed er nok til at nulstille en stresset og overbebyrdet hjerne. Og det kan betale sig for din virksomhed. Det kan nemlig være en rigtig dårlig forretning, når du og dine kolleger udsættes for overkommunikation. Hjerneforskere har påvist hvordan vores hjerne ganske enkelt lukker ned og bliver dummere, når den udsættes for alt for mange informationer på en gang. Ved hjælp af fMRI-scannere kan man observere hvordan forsøgspersoner begyndte at tage dårlige og dårligere beslutninger, jo flere informationer, de skulle forholde sig til. Tænk nu på de mange møder, du går til, hvor der tales uafbrudt og deles informationer på kryds og tværs. Prøv at tale med dine kolleger om fornuften i at investere ganske få minutter i stilhed. Du vil måske blive overrasket over, hvor trætte de også er af støjen. Du kan også lade dig inspirere af danske Lise Terp, der rådgiver og holder foredrag om mikropauser. I følge hende giver mikropauser dig øget koncentration, øget overblik, øget iderigdom og bedre trivsel. Læs også Ordnani - han ordnanerede under hele vores første date 2. Brug eftermiddagen på stilhed i naturen Nye undersøgelser viser, at naturen har en beroligende effekt på vores krop og tanker. Selv korte ophold i grønne omgivelser skaber dramatisk fald i kroppens stresshormoner. Og det at opleve stilhed i naturen har vist sig at afhjælpe depression. Men kommer det egentlig bag på dig? Der er selvfølgelig ikke helt stille, når vi kan høre lydene af fuglefløjt og vinden i træerne. Men vores hjerne opfatter disse naturlige lyde som stilhed modsat den mekaniske eller elektroniske støj, de fleste af os udsættes for i vores moderne liv. Den menneskeskabte støj er blevet et usynligt stresselement, som gør os syge. Selvom vi tilpasser os kan vi ikke lukke ørerne for den stigende trafikstøj fra biler og flytrafik. Undersøgelser fra Kræftens Bekæmpelse viser da også, at en stigning på 10 dB trafikstøj giver 330 flere hjertetilfælde om året i Danmark. Du kan lade dig inspirere af denne artikel i Business Insider, der giver 11 videnskabelige grunde til, at du skal tilbringe mere tid udenfor. Her spiller stilhed i den grad også ind. 3. Tag en medie-faste Det kan være sundt for kroppen at faste. Det giver den en pause fra at skulle fordøje, det vi spiser. På samme måde er det sundt for os at skære ned på de mange informationer, vi får fra mails, radio og tv. Du behøver ikke total stilhed, bare det at du oplever "medie-stilhed" giver din hjerne en vigtig time-out. Prøv at forlad kontoret eller hjemmet i 20 - 30 minutter uden din telefon. Mærker du en nervøs følelse af at være "nøgen" uden din telefon (eller smartphone) efter så kort tid? Ja, så ved du, at du har et problem. Overvej hvor meget stærkere du vil føle dig, hvis du ikke var afhængig af denne lille genstand. Du kan også overveje, hvor nødvendigt det er at følge med i nyhederne flere gange om dagen. Er det nødvendigt for dit professionelle arbejde, at vide præcis hvad der skete for fem minutter siden på den anden side af jorden? Giv dig selv den udfordring at undgå alle nyheder i tre dage. Og spørg efterfølgende dig selv om du gik glip af noget nævneværdigt. Hører du til blandt de rigtig modige, kan du også holde dig fra Facebook, Linkedin og lignende medier i de tre dage. 4. Tag på et meditations- eller silent retreat Hvis du virkelig vil opleve en detox fra støj, stress og konstant informationer, så anbefaler artiklen i Harvard Business Review, at du tager springet. Det kan virke fremmed og grænseoverskridende for mange, men selv et kort ophold i stilhed vil gøre en stor forskel. På et ophold i stilhed vil du opdage, at du kommer i kontakt med din intuition og en dybere lytten. Når du ikke er konstant påvirket af støj og udefrakommende informationer, bliver det nemmere at mærke, hvad der virkelig betyder noget for dig. Du får et større overblik og kan hæve dig op i et helikopterperspektiv. I stilheden kan du med fordel tage de store beslutninger i dit liv. Du kan tage de livsvigtige valg, som du nemt kan komme til at udskyde i en stressende hverdag. Stilhed er lettere, når vi er stille sammen Flere og flere eksperter anbefaler stilhed, som et middel mod stress. Og mange af rådene handler stadig om meditation og indre stilhed. Men ofte kræver det stor personlig viljestyrke at være disciplineret omkring meditation og mindfulness. Derfor er du også helt normal, hvis du forgæves har prøvet at få meditation og indre stilhed ind i din hverdag. Mange mennesker undervurderer hvor stort presset er fra en omverden. Der er hele tiden noget andet, vi kan gøre. Utallige opgaver der venter. Og en masse distraktioner, som gør det svært at meditere. Et godt råd kan derfor være at aftale stilheden sammen med andre. Du behøver ikke engang meditere. Blot det at være stille sammen skaber et frirum til ro, fordybelse og indre stilhed. Det gør, at presset ikke er på dine skuldre alene. Når stilhed samskabes i fællesskab bliver du helt automatisk holdt fast. Det afhænger ikke af din viljestyrke alene. Samskabt stilhed kræver blot, at I er flere om at holde stilheden i et aftalt tidsrum. Det kan være helt ned til 1 - 3 minutter. Især hvis du vil have stilhed ind på din arbejdsplads er det vigtigt at udarbejde nogle fælles retningslinjer for hvornår I er stille, og hvornår I taler. Stilhed på arbejdspladsen er ikke den enkelte medarbejders ansvar, men noget der skal besluttes og sættes i gang af ledelsen. Et godt sted at starte er de interne møder, hvor I alligevel er samlet. Her kan det have stor effekt, at inddrage stilhed som et aktivt element på mødet. Læs også Problemet med mindfulness Sæt stilheden på agendaen En af de danske organisationer, der for tiden bliver omtalt for deres konkrete anvendelse af stilhed i møder er Region Midtjylland Specialområde Hjerneskade. Her har flere ledere og konsulenter taget kursus i mødeteknologien Silent Co-creation, hvor de har lært at vekselvirke mellem tale og stilhed. Trods de mange positive gevinster ved stilhed, er der stadig mange, der kan have modstand på den. Vi kender alle til akavet stilhed og den stilhed, der bliver brugt som et våben. Og hvis en medarbejder hører til den ekstroverte og meget kommunikerende type, kan han måske tænke, at stilheden vil være ganske ubærlig. Så det er helt naturligt, at vi kan have negative associationer på stilheden. Derfor er det også vigtigt stilhed i møder bliver introduceret rigtigt på arbejdspladsen. Og at stilheden tilpasses den enkelte organisations mødekultur. I Region Midtjylland Specialområde Hjerneskade har man som udgangspunkt taget 10%-reglen til sig. 10 procent stilhed giver 20 procent mere effektive møder Efter et fire timers kursus i Silent Co-creation har lederne implementeret Silent Co-creation på deres egen måde. Der er mange måder at facilitere stilhed i møder, men hovedreglen har hos Region Midtjylland været at afsætte 10 procent af mødetiden til fælles stilhed og refleksion. Det betyder typisk at et møde på en times varighed vil have tre sekvenser med 2 minutters stilhed. Denne form har vist sig at fungere i regionen, hvor en spørgeskemaundersøgelse blandt lederne efter to måneder indikerede at møder er blevet 20 procent mere effektive. Udover de tre "pauser" med stilhed, kan lederne også bruge stilheden ad hoc. Det kan for eksempel være en fordel, at tage en stille time out, hvis en diskussion ryger ud ad en tangent. Her er det vigtigt, at mødelederen fra starten har introduceret brugen af stilhed, så alle mødedeltagere er med på ideen. Stilheden skal ses som et konstruktivt værktøj, som alle kan se meningen med. Ellers kan den virke irettesættende og undertrykkende. Læs mere om Silent Co-creation som mødeteknologi Vil du blive klogere på stilhed? Du kan læse artiklen i Harvard Business Review her. Eller læse om de danske resultater med stilhed i møder i Politiken, Aarhus Stiftidende Erhverv eller på DR.dk.
Læs også Ordforurening koster milliarder for danske virksomheder  Stilhed er blevet et varmt emne i medierne. Forskere advarer mod støjens skadelige virkninger. Og eksperter taler varmt om stilheden som et nødvendigt værktøj i en støjende hverdag. Men varmen i danske virksomheder kommer stadig fra de store mængder varm luft, der fyldes i landets mødelokaler. Erfaringer viser at systematisk anvendelse af stilhed kan hæve kvaliteten af møder med op til 20 procent, men uvidenhed og frygt for stilhed afholder stadig mange fra at tage stilheden til sig som professionelt værktøj. Samtidig har de færreste et nuanceret billede af stilheden og de mange former den kommer i. Hvad er stilhed egentlig, og hvorfor er støjen mere populær? Hvad tænker du, når du hører ordet stilhed? Mange mennesker forbinder stilhed med: Religion, meditation, mindfulness, spiritualitet, ikke-handling, stilstand, kedsomhed, pinlighed, selvransagelse, død og tristhed... Listen er meget længere. Lyd, tale og støj opleves derimod ofte som: Liv, handling, fremdrift, status, udvikling, kommunikation, kreativitet, hygge, underholdning og tryghed. Denne liste er også længere. Det er ingen hemmelighed, at vores vestlige vækstsamfund har større præferencer for støj end stilhed. Så meget at WHO i dag udråber støj til at være den anden største forureningskilde efter luftforurening. Støj stresser vores krop, forstyrrer vores tanker og ødelægger vores søvn. Og det i en sådan grad, at vi bliver syge og dør af det, hvilket ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse peger på. Problemet er, at vi har vænnet os så meget til støjen, at stilheden larmer. Vores naturlige higen efter stilhed og ro bliver underkendt af den trygge følelse af støj. Denne støj gælder i højeste grad også vores tale i det sociale og professionelle rum. Tavshed er guld, men vi opdrages til at jagte talens sølv Vi er et kommunikerende samfund, hvor stilheden grundlæggende har trænge kår. Fra tidlig barndom opdrages og uddannes vi til at tale. Jo mere, jo bedre. I skolen bedømmes eleven på sin evne til at række hånden op og blive hørt i klasseværelset. Vi har fra starten belønnet dem, der bedst muligt kan udfylde stilheden med deres ord og synspunkter. Evnen til at lytte, være respektfuld og hvile i stilheden er sværere at observere end det talte ord. Også selvom ordene ofte ender i ligegyldig overkommunikation og støj. Dette går igen i erhvervslivet, hvor de, der stiger hurtigst til tops i større organisationer ofte har ordet i sin magt. Dermed dannes en ledelseskultur, hvor det at udfylde stilheden giver status. Det skaber møder, hvor de samme pointer gentages og udpensles længe efter at pointen er forstået. Hvor der kæmpes om taletid. Og hvor mange glemmer at lytte fordi de forbereder deres egne monologer. De fleste organisationer kunne indfri et enormt potentiale ved at efterleve det gamle ordsprog om, at "tavshed er guld." Men hvad holder dem tilbage? Tabuer og fordomme om stilhed vejer tungere end rationelle argumenter Et interessant forsøg på Temple University viser, at vi bliver dummere og tager dårlige beslutninger, når vi udsættes for al for megen information. Med dMRI-hjernescannere er det blevet målt hvordan forsøgspersoner ganske enkelt lukkede ned i den præfrontale cortex. Altså den del af hjernen, som sørger for at du kan beslutte dig og holde styr på dine følelser. Dette burde få de fleste fornuftige ledere til at se det logiske i at skabe mellemrum i fx møder. Men nej, stilheden opfattes som langhåret, uprofessionel og spild af tid. Samtidig peger nyere forskning på, at stilhed ikke bare forbedrer hukommelse og læring, men også genopbygger hjerneceller. Og helt tilbage til 1975 anbefalede sprogforskerne Grosjean og Deschamps, at vi anvender flere pauser, jo mere komplekse informationer, vi skal formidle. Det er derfor ikke mærkværdigt, når stilhed har vist sig at effektivisere møder i Region Midtjylland med op til 20 procent. Ledere herfra fortæller hvordan stille "pauser" eller såkaldte intelligente mellemrum skaber tid til refleksion, styrker fokus og giver bedre beslutninger. De oplever også, at der tages langt flere beslutninger, at medarbejderne kommer hurtigere til enighed og har overskud over for hinanden. Stilhed giver altså god mening, men de mange negative associationer afholder stadig flertallet fra at anvende stilheden systematisk og professionelt. Satte indlægget tanker i gang hos dig? Så del, like eller kommenter herunder. Svært at råbe op om behovet for stilhed, ro og refleksion? Foredraget "mindre snak - mere værdi" med Bastian Overgaard kan plante et frø til en bedre mødekultur på din arbejdsplads. Se mere her.  Af Bastian Overgaard, foredragsholder og ekspert
Jeg har haft så stor succes med at facilitere stilhed i arbejdsmøder, at jeg nu også bruger Silent Co-creation metoden privat. Misforstå mig ikke. Jeg er vild med samtaler, hvor ping-pong, associationer og ivrig kreativ speed-snak fører os hele verden rundt og tilbage igen. Nogle gange fanger jeg mig selv i at blive helt svimmel af det. Ganske enkelt fordi jeg glemmer at trække vejret. For nylig mødtes jeg privat med en ven, jeg ikke havde set længe. Jeg vidste derfor, at vi ville ryge ud ad et utal af tangenter og sidespring. Vi ville speedsnakke om kap i vores iver efter at få så meget som muligt ud af vores tid sammen. Paradoksalt nok kunne dette også betyde (har jeg alt for ofte erfaret), at vi måtte skilles uden at have talt om det som VIRKELIG betød noget. Derfor spurgte jeg helt fra starten min ven, om jeg måtte facilitere vores møde med Silent Co-creation. Ja, så tørt lød det: "Tak, jeg vil gerne have kaffe, og må jeg i øvrigt facilitere vores møde?" Min ven kender godt til mit arbejde med at skabe fokus og fremdrift i professionelle møder. Så det gav mening at bruge stilheden til at "fortie potentielle sidespring" og nå ind til kernen i vores personlige samtale. Derfor lagde vi ud med:
Jeg brugte alarmen på min telefon. Og da vi efter ca. 6 minutter gik i gang med at tale satte jeg den til at ringe efter 15 minutter. Og helt som forventet gik tiden så hurtigt som et knips med fingrene. Herefter holdt vi 2 minutters stilhed igen. Dette mellemrum gav os mulighed for at trække vejret. Vores hjerner fik en time out til at lade alle input, historier og tanker bundfælde sig. Jeg brugte noget af stilheden til at kigge i mine noter for at se om jeg nu også havde fået talt om det, som betød allermest for mig. Jeg forstår godt, hvis du nu tænker: "Hold nu op, hvor er det IKKE-hyggeligt og upersonligt at facilitere et personligt møde.” Og ja, det er sikkert ret nørdet af mig, at tage Silent Co-creation ud af det professionelle mødelokale på den måde. Det ville nok også have været hyggeligt, hvis vores samtale var gået op i et virvar af associative sidespring. Men faktum er, at:
Hvad tænker du? Giver indlægget mening? Hvad er dine erfaringer med "støjende" møder? Kommenter herunder. Og del indlægget hvis du vil inspirere andre til at skabe stille mellemrum. Det er jo ikke noget, man gør alene.  Pilotprojekt indikerer, at interne møder kan effektiviseres med op til 20% ved hjælp af fælles stilhed. I forbindelse med projekt "Silent Co-creation i praksis" fik Region Midtjylland SOH (som jeg gennemførte forsøget med) opstillet plakater med følgende 10 spørgsmål: 1. Hjerneforskere har påvist, at støj skader centrene for hukommelse og indlæring. Samme områder styrkes i stilhed. Hvor ofte oplever du stilhed i dit arbejde? 2. Dygtige skuespillere bruger kunstpauser til at understrege vigtige budskaber. Hvad siger det om møder uden pauser? 3. Hvis et museum samler al kunst på én væg uden mellemrum, vil selv et mesterværk drukne. Hvordan kan det overføres til møder uden pauser? 4. Mange tænker over, hvad de vil sige, mens andre taler. Hvor ofte gør du det? 5. Organisationer går glip af essentielle kompetencer, når introverte medarbejdere ikke kommer til orde i møder. Hvem får mest taletid blandt dine kolleger? 6. I stilheden er alle lige, men så snart én tager ordet opstår en magtforskydning. Hvad kan vi lære af den samhørighed og respekt, der opstår i stilheden? 7. Vi viser afdøde respekt med et øjebliks fælles stilhed. Hvad ville der ske, hvis vi viste samme respekt for hinanden, mens vi lever? 8. Støj forbindes ofte med liv, mens stilhed opfattes som alvorligt. Hvordan hænger det sammen med, at tavsheden også gør os intenst nærværende? 9. Stilheden føles intim. Hvad siger det om den snak, vi udfylder stilheden med? 10. I stilhed bliver vi sårbare og ifølge forsker, Brene Brown er sårbarhed ”vejen til kreativitet, innovation og forandring.” Hvad afholder dig fra at prøve det af? Hvad svarer du?  De 10 spørgsmål skrev jeg i min e-bog om effektive møder med Silent Co-creation. Det var Region Midtjylland SOH's egen ide at trykke spørgsmålene og stille roll up-plakaterne i deres forskellige afdelinger, da pilotprojektet startede. DELTAG I PROJEKT "EFFEKTIVE MØDER 2017"?
Sidder du i en offentlig virksomhed eller organisation, og vil du være med til at skabe next practice for effektive møder? Du kan hente invitationen her.  Han giver mig hånden, men kigger ikke på mig. Han taler stadig til kollegaen, som er på vej ud af døren. "Dette møde bliver IKKE godt," er min første tanke.
Jeg er på visit i et meget travlt ministerium. Jeg har fået 1800 sekunder med en meget travl chef. En halv dyrebar time til at fortælle om mit arbejde med Silent Co-creation. Det bliver heldigvis mere nærværende, da vi sætter os ved hans bord. Han kigger stålfast på mig og spørger hvad min baggrund er. "Den er broget," svarer jeg. Og deler nogle highlights fra min lange autodidakte rejse mod stilheden. Mens jeg taler, leder jeg efter en god metafor. Metaforer er geniale. Især når man skal forklare en helt ny tanke. Det spildte potentiale Min ide om at skabe intelligente mellemrum af stilhed er ny for mange. Og når jeg nævner ordet stilhed, går deres hjerne direkte til associationer som indre ro, meditation, inaktivitet etc. Så det er klart, at de ikke sidestiller stilhed med effektivitet. Jeg ser det omvendt. Det er støj og unødig snak, der gør møder ineffektive. Et udbredt fænomen der koster samfundet milliarder. Ikke bare i timelønninger, men også spildt potentiale. Samtidig oplever jeg, at mine kunder får fokus, fremdrift og resultater, når jeg lærer dem at arbejde systematisk med aktiv stilhed. FORMEL 1-metaforen Jeg forklarer, hvor afgørende et pit stop er i et løb, der kører med flere hundrede kilometer i timen. Om det totale samarbejde der foregår i de få sekunder bilen holder stille. Og hvordan Silent Co-creation på en måde er et samlende pit stop midt i mødet. Det ultimative fokus, der sikrer at hele holdet når i mål. Metaforen virker fint på mødet. Den højtstående chef nikker og spørger hvordan Silent Co-creation kan passe ind i kaotiske møder med ministre og pludselige hastesager. Jeg sælger luft Noget i mig vil gerne påstå, at mit værktøj kan bruges overalt. At Silent Co-creation er en universel mødeteknologi. For det er den. Men det betyder ikke, at jeg vil anbefale alle at bruge den i alle sammenhænge. Det kan i forvejen virke luftigt at sælge stilhed. Så jeg understreger, at det primært er til møder med teams, der kender hinanden og kan aftale spillereglerne for mødet sammen. Det kan være afdelingsmøder, faste ledelsesmøder eller udviklingsmøder, hvor I sammen skal komme frem til nye løsninger. Her kan mellemrummet hjælpe markant. Og her kommer jeg på en genial metafor, som jeg deler med chefen. Hvilket tastatur er dit møde? Forestil dig et tastatur uden mellemrumstast. Det har alle de bogstaver, der skal til for at skrive alt fra smuk poesi til nye lovændringer. Men intet ville give mening uden mellemrummet. Alle indtastninger ville ende i én støjende klump ord. Sådan er mange møder. Vi ankommer med alle forudsætninger for, at skabe et dynamisk og mangfoldigt møde, hvor alle går derfra med mere end de kom med. Alligevel ender mange møder ofte op i snak, hvor vi afbryder, glemmer informationer eller at lytte aktivt (fordi vi forbereder vores egen monolog, mens de andre kører deres.) Fællesnævneren her er mellemrum. Eller mangel på samme. Når vi skaber mellemrum, giver vi ikke bare tid til at vores hjerne kan håndtere alle de komplekse informationer. Vi skaber også plads til fordybelsen, eftertanken og samhørigheden. Så hvis dine interne møder, var et tastatur, ville det så være med eller uden mellemrumstast? (Og ja, jeg spørger DIG, så del dine tanker i kommentarfeltet, så det ikke kun er mig, der kommer til orde.) Stilheden vækker os I stilheden kommer alt og alle til orde. Når vi altså faciliterer den korrekt. Og når ordstøjen pludselig stopper et øjeblik, sker der noget interessant. Så vågner vi. Det er derfor, man kan sige, at stilheden larmer. Den vækker os. Så længe vi bare taler løs, kan vi nemt ryge i ubevidst autopilot. Det kan være både inspirerende og hyggeligt. Men vi kan også nemt ryge ind i denne ubevidste sindstilstand, der er skyld i mange fejlslutninger og vanebaseret tænkning. Jeg siger farvel til den travle chef, som pludselig virker meget mere nærværende, end da jeg mødte ham for 1800 sekunder siden. Han siger tak for invitationen til projekt "Effektive Møder 2017", som han lover at læse om aftenen. Du kan også læse den her.  Du sidder i et internt møde med to kollegaer. I skal løse en akut udfordring.
Kollega A starter: Novo Nordisk har gode erfaringer med løsning A, derfor bør vi... Kollega B fortsætter: Min søns spejderklub har gode erfaringer med løsning B, så ... Hvem lytter du til? Psykolog Daniel Kahneman, modtager af Nobeprisen i økonomi, har i utallige forsøg vist, hvor nemme ofre vi er over for ubevidst påvirkning. Kahnemans forskning afslører, hvor svært det er, at tænke selvstændige tanker, når vi først er blevet primet. Der skal ganske få ord til at prime din hjerne. En sætning der starter med Novo Nordisk har kan prime din hjerne til at opfatte løsning A som den mest professionelle og fornuftige. Men hvad nu hvis den helt rigtige og innovative ide for jeres virksomhed kommer fra min søns spejderklub? Du kan ikke trække din association tilbage, når den først er skabt. I eksemplet her skulle der kun 2-3 ord til. Overvej konsekvenserne i interne møder, der kræver optimal videndeling, mens titusinde ord udveksles mere eller mindre ubevidst? Traditionelle møder er tikkende bomber under reel videndeling, innovation og udnyttelse af alles kompetencer. Som professionel møde-facilitator er det derfor mit job, at forholde mig til alle den psykologiske støj, der kan opstå, når mennesker mødes. Mit bedste råd til dig: Begræns deltagernes taletid Ved at begrænse taletiden tvinger du deltagerne til at formulere sig skarpere. Du slipper for medarbejdere, der bruger unødig taletid på at gentage egne eller andres pointer. Husk at hvert ord skaber associationer, der kan tage fokus fra mødets mål og resultater. Du frigiver også værdifuld tænketid til de introverte medarbejdere, der ikke altid kommer til orde, når de gode talere kæmper om taletiden. Det er helt ok at afsætte stilhedspauser til individuel refleksion Du kan måske frygte, at det bliver for langhåret, men individuelle refleksionspauser af 1-2 minutter er et helt pragmatisk forsvar mod priming. Du vil ikke ønske, at jeres løsninger kun påvirkes af dem, der råber højest. Ved at placeres små pauser mellem fx spørgsmål og plenumudveksling får alle mulighed for at associere frit inden de bliver påvirket af andres svar og holdninger. Derved sikrer du optimal udnyttelse af alles viden, ideer og kompetencer. Brug især dette på længere medarbejder-workshops. Gør stopuret til kongen af mødet Stopuret er mit absolut vigtigste værktøj. Som mødeleder kan det føles ubehageligt at skære igennem talen og sikre at pauserne bliver overholdt. Ved at introducere tiden som øverste myndighed gør du styringen neutral. Når alarmen ringer (på din telefon) ved alle, at det er tid til at tie eller tale. Vil du undgå at spilde tid og ressourcer? Så start med at udfordre ideen om fri taletid på interne møder. Det kan du gøre med Silent Co-creation. Du kan her læse de overraskelser Finansforbundet fik, da jeg på et 90 minutters møde afsatte hele 18 minutter til strategisk placeret Silent Co-creation. Bastian Overgaard, foredragsholder og facilitator Telefon 60 60 98 89 www.mindresnak.nu  Kender du typen? Se hvem du aldrig skal invitere, hvis du ønsker tidseffektive, resultatorienterede og nærværende interne møder.
1. Dem der taler før de tænker Når nogle stiller dem et spørgsmål vil de gerne virke kvikke og kompetente. De vil hellere dø end at sidde i bare 10 sekunders stilhed, mens de rent faktisk tænker sig om. Derfor svarer de hellere straks og bruger værdifuld mødtid på at tale sig varme. Og når svaret kommer er det pakket ind i så meget støjende overkommunikation, at budskabet nemt drukner. 2. Dem der kommer off topic De kan kan blive frygteligt inspireret af deres egne ord. En association fører hurtigt til et job de engang havde, hvilket minder dem om en oplevelse på motorvejen i morges, hvilket får dem til at bruge 4 minutter på at dele en holdning langt fra mødets agenda. 3. Dem der tror, at de stadig går i gymnasiet Engang opfordrede deres lærer dem til at sige så meget som muligt for at få højere karakterer. De rakte gladeligt hånden op i tide og utide for at blive hørt. Om de så skulle gentage det, der allerede var blevet sagt. Nu er de voksne, men strategien holder ved. Desværre stjæler de (stadig) taletid fra de mere analytiske stille typer, som ikke kan bidrage med afgørende videndeling. 4. Dem der gentager det andre lige har sagt De spilder gerne det fjerde punkt på at gentage pointen fra tredje punkt. De skader dermed mangfoldig videndeling. Men de bliver hørt. Igen og igen. Fjerde punkt kunne have givet dig et nyt værdifuldt input, fx om lederens rolle i det effektive møde. Men det blev til en gentagelse i stedet. 5. Dem der har aldrig været til mødet Før de mødtes havde de lige været til et andet møde. Deres hjerner er ikke klar til denne omstilling, og de når slet ikke at blive nærværende i mødet før det er slut. Efter at have tænkt på alt muligt andet og måske endda tjekket deres smartphone undervejs haster de videre til næste møde. I virkeligheden kan man sige, at de aldrig rigtig har været til mødet. LÆS OGSÅ: ORDNANI - HAN ORDNANEREDE PÅ VORES FØRSTE DATE Listen kunne være meget længere, men allerede nu rejser den to spørgsmål:
Og tre svar:
LÆS OGSÅ: SILENT CO-CREATION - MARKANT BEDRE RESULTATER MED BEGRÆNSET TALETID Del din holdning til interne snakkemøder i kommentarfeltet, og del meget gerne dette indlæg med andre.  I går hørte jeg noget, jeg hørt mange gange før. Men denne gang fik jeg en aha-oplevelse.
Jeg havde netop haft 65 mennesker rundt på en silent walk i forbindelse med mit foredrag Den Intelligente Stilhed. Vi stod i den smukkeste have, hvor vi havde hørt vinden suse i træerne. Vi havde stået meget tæt på hinanden i en grøn labyrint af hække. Og nu bad jeg så deltagerne om at beskrive oplevelsen. ”Det var meget afslappende.” ”Der opstod en følelse af samhørighed.” ”Alle lydene blev forstærket. Grene der knitrede.” ”Synssansen blev også forstærket da vi var stille sammen.” Og så var der én, der fortalte at: Folk der bliver blinde udvikler en super stærk og forfinet høresans. At når en sans fratages så forstærkes de andre. Det har jeg hørt før. Andre silent walk deltagere har nævnt, at det var ligesom hvis de havde gået rundt med bind for øjnene. Hørelsen var totalt skærpet. I går gik det her så op for mig: Ok, vi kan altså forstærke vores sanser ved at begrænse en eller flere af dem. Samme forstærkning opstår også, når vi er stille sammen. Mig bekendt er der ikke noget, der hedder snakkesansen. Med andre ord kan vi forstærke alle vores sanser UDEN at skulle betale med en af dem – vi skal blot holde kæft. Jeg oplever det gang på gang, når jeg guider silent walks og workshops. Deltagerne taler altid om dybt nærvær, fokus og forstærkede sanser – primært syns- og høresansen. Men tænk fx på smagssansen. Hvor ofte har du ikke glædet dig til frokostpausen for blot at sluge maden ubevidst, mens du har snakket løs? Og hvor mange af dine yndlingsretter er røget lige ned i løgnhalsen, mens din opmærksomhed har været på det andre har sagt? (Hvis du spiser alene kommer snakken måske fra fjernsynet, facebook, avisen eller dine mange tanker.) Du behøver ikke tage i kloster eller lege Silent Dinner i timevis for give dine smagsløg en aha-oplevelse. Du skal blot benytte det velafprøvede koncept, vi engang kaldte madro. Jeg taler ikke om den triste, dødsensalvorlige stemning med tikkende bornholmerur i spisestuen. Prøv blot at sætte et ur til at ringe efter 3 minutter. Hold kæft. Spis. Nyd maden sammen. Og når uret ringer, kan I snakke løs og glemme alt om maden igen. Forsøg det med vennerne, kollegaerne og familien. (Nej, det er ikke umuligt, at få børn til at være stille. Min personlige rekord blandt en gruppe 5-årige i en børnehave: 8 minutter. De elsker det, hvis det præsenteres rigtigt.) God fornøjelse! Bastian Overgaard Foredragsholder og ekspert i at facilitere Silent Co-creation Giver denne aha-oplevelse mening for dig, så "like", del indlægget eller kommenter meget gerne herunder. Især byder jeg erfaringer velkommen, hvis du forsøger dig med de 3 minutters stilhed. |
Bastian Overgaard: rådgiver, foredragsholder, underviser i silent co-creation. Er kendt som ekspert i stilhed og udtaler sig ofte i medierne. Hjælper virksomheder med at skabe effektive møder. Bastian er desuden vært på podcasten TI STILLE - om stilhed og ledelse.
POPULÆRE INDLÆG
ORDNANI: et nyt ord ...
Problemet med Mindfulness
Ordforurening koster ...
Arkiv
December 2017
|
RSS Feed